Førstehjælp

​For at du kan gå op til henholdsvis teoriprøve og køreprøve skal du have gennemført et otte timers færdselsrelateret førstehjælpskursus.
Se mere her på firsthelp.dk

Hos Sydkystens Køreskole har vi derfor fået uddannet vore egne instruktører, som er klar til at lære dig alt om hvordan Du kan hjælpe andre i det tilfælde at uheldet er ude i trafikken eller andre steder.

Vi gør meget ud af gennemføre kurset på en sjov og spændende måde, med stor vægt på praktiske øvelser, således at du under selve undervisning får lejlighed til at træne i de situationer som opstår ude i virkeligheden.

Vi er medlem af Foreningen Selvstændige FørstehjælpsInstruktører (FSFI) og følger vores uddannelse op med løbende efteruddannelse, således at vi altid er opdateret indenfor emnet.

Vi anvender de nyeste undervisningsmaterialer i undervisningsforløbet.

Prisen er kr. 600,- inkl. materialer – Som blot skal betales ved fremmøde !

Lovkrav

Fra 1. oktober 2006 skal alle, som erhverver kørekort første gang gennemgå et 8 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus. Førstehjælpskurset skal være gennemført ved indleveringen af ansøgningen om kørekort til politiet, og må ikke være over 1 år gammelt. Dokumentation for gennemført førstehjælpskursus skal vedlægges i form af et gyldigt førstehjælpsbevis. Der kan ikke bestilles teoriprøve uden kursusbevis.

Politiet kan for personer med handicap i særlige tilfælde dispensere fra kravet om gennemførelse af dele af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus. Politiet kan endvidere i særlige tilfælde dispensere fra kravet om et kursusbevis for gennemførelse af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus, såfremt ansøgeren inden for det seneste år har gennemgået et tilsvarende førstehjælpskursus, eller såfremt ansøgeren i øvrigt må anses for at have tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp.

Kursusstart/­tilmelding

Vi tilbyder dig kurser 2-3 gange hver måned – vi underviser i førstehjælp både på hverdage og i weekender.
Du kan se alle kurser og tilmelde dig her: firsthelp.dk

 

Vi hjælper dig trygt og sikkert ud på vejene

Vi hjælper dig på en sjov og let måde igennem forløbet. Du behøver bare at bruge en enkel aften om ugen fra 18-21. Vi har mange års erfaring i at forklare dig teoristoffet.

- Vi bruger det seneste undervisningsmateriale og alle vores lærere er pædagogisk anlagte og er altid opdaterede med kurser. Hos os bliver du undervist af mennesker - vælg os!